Grundejerforeningen Store Klaus

 

     

   Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Store Klaus - Referat nr. 3 

 

Dato for mødet: 20.05.2009

Sted: Store Klaus 75, hos Patricia

Deltagere: Patricia, Søren, Jesper, Kim, Finn og Niels

Afbud: Annemarie, delvist Jesper

Referent: Niels

 

Punkt 1

Referat nr. 2 godkendt.

 

Punkt 2

Dagsorden godkendt med tillæg af punkt 5 A: Undersøgelse af vængernes vejtilstand / evt. asfaltering.

 

Punkt 3

Dejligt med den flotte asfaltbelægning!

Patricia havde talt med Alex/Jernalderlandsbyen om børnefødselsdag. Alex arrangerer ikke sådanne, men Søren oplyste, at man godt kan låne toiletter og arealer, når man selv arrangerer og holder opsyn.

Annemarie har skrevet til kommunen om henvendelse fra nr. 70, som klager over beskaffenheden af stisystemet ved åen. Endvidere har Annemarie overfor kommunen påtalt manglende beskæring af buske ved trappen for enden af vænget ved nr.73.

 

Punkt 4

Kim meddelte, at vi ikke har brugt penge siden sidst.

Kim mangler blot underskrifter på dokumenter, så er alt på plads i vores nye bank, Sparekassen Faaborg.

Kim færdiggør formalia omkring kontingentopkrævning. Ifølge vedtægternes paragraf 13 indbetales kontingent senest 1. juni, og Kim speeder processen op. Det blev besluttet at Annemarie og Kim udsender informationsmail og brev, når systemet til opkrævning er klar.

Punkt 5

Annemarie har ikke haft møde med Alex /  Jernalderlandsbyen.

Legeplads blev igen debatteret grundigt. Enighed om at en evt. legeplads skal tænkes sammen med en evt. petanquebane og et evt. samarbejde med Jernalderlandsbyen.
Det besluttedes, at Jesper og Kim til næste møde undersøger nærmere om regler og økonomi.

Finn rapporterede om indledende undersøgelser på hjemmesidefronten. Finn fortalte om to kontakter: 1. Det nye byggeri på havnen med hjemmesiden www.5000havn.dk/sb og en hjemmeside fra Fredereciakanten med adressen www.hvidbjergvejlefjord.dk. Finn mener, at de er noget forskellige, og vi besluttede, at alle til næste møde kigger grundigt på begge hjemmesider for at fastlægge hvilken ”stil” vi evt. vil arbejde videre med.

Finn fortalte om Annemaries deltagelse i kontaktudvalgsmøde. Der er tale om meget aktive mennesker, og der blev blandt meget andet talt om:

·         Ønske om støjdæmpende asfalt på Bogensevej

·         Ring 3, som ønskes lagt på den anden side af Næsbyhovedbroby

·         Ønske om nedgravning af højspændingsledninger

·         At Odense N er udlagt som fremtidens område for støjende fritidsaktiviteter i kommunen

·         Der afholdes møde om kommuneplanen på Søhusskolen 26. maj
(Vi talte ikke om det på vores møde, men måske det var en ide at udsende info om mødet på Søhusskolen til alle beboere)

Petanqueudvalget / Finn + Niels har ikke foretaget sig noget. De afventer mødet med Alex, idet en evt. petanquebane skal tænkes sammen med en evt. legeplads og Jernalderlandsbyen.

 

Punkt 5A

Eventuel ny asfaltbelægning af vængerne drøftedes igen. Ingen i bestyrelsen har særligt kendskab til dette. Det besluttedes derfor at Kim og Jesper undersøger nærmere. Målet er at have et klart overblik over muligheder og økonomi, så der kan fremlægges forslag til beslutning på generalforsamlingen i marts 2010.

 

Punkt 6

Da Annemarie ikke var til stede, henlagdes punktet til næste møde.

 

Punkt 7

Inter under punktet eventuelt.

 

Punkt 8

Næste møde blev aftalt til onsdag den 17. juni kl. 20:00 hos Kim i nr. 33.

Punkter til næste møde:

·         Lokalplan for Næsby-området (blev ikke behandlet på mødet 20. maj)

·         Opsætte dagsorden for møde med Alex/Jernalderlandsbyen