Grundejerforeningen Store Klaus

 

  

Referat af ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Store Klaus

 

Mødet fandt sted på Sognegården (v/kirken) 

mandag den 22. marts 2010 kl. 19:00


Referent: Niels Pedersen (nr. 77)

 

1. Valg af dirigent og stemmetællere

Forsamlingen valgte Gert Krarup (nr. 79) til generalforsamlingens dirigent.

Dirigenten fastslog, at indkaldelsen ifølge vedtægterne var udsendt rettidigt.

Dirigenten udsatte valg af stemmetællere til senere.

2. Beretning v/ formanden Annemarie Hansen (nr. 52)

Formanden aflagde beretning om årets arbejde i bestyrelsen. Se bilag.

Dirigenten takkede for en god og fyldig beretning.

Parly (nr. 41) nævnte, at der i Fredericia er en legeplads, Madsbyparken, som er et besøg værd som inspiration til bestyrelsens arbejde.

Beretningen blev godkend af forsamlingen.

3. Fremlæggelse af regnskabet til godkendelse v/ kassereren Kim Bruun Pedersen

Da Kim (nr. 33) var forhindret i at møde, fremlagde formanden regnskabet.

Kjeld (nr. 53) ønskede, at regnskabet viste hensættelsen til vejfonden. Formanden oplyste, at hensættelsen er 40.000 i regnskabet, og at det nok skal fremgå af næste års regnskab.

Budget for 2010 / 2011 udsendes, når generalforsamlingen har fastlagt kontingent og bestyrelsen derefter har besluttet omkring renovering af vængerne.


4. Indkomne forslag

Der var ikke indsendt forslag til behandling.

 

5. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår 450 kr.

Formanden bad forsamlingen om en debat om renovering af vængerne idet kontingentet afhænger af holdningerne til renovering. Herefter fulgte en god debat, også om andet end renovering af vængerne. Hovedpunkter fra debatten:

Parly (nr. 41) spurgte om belysningen på vængerne fremover skal betales af foreningen.
Niels (nr. 77) oplyste, at foreningen ikke har fået en sådan besked fra kommunen og heller ikke havde spurgt ind til emnet.

Parly (nr. 41) var som andre ikke tilfreds med hastigheden på Bogensevej og opfordrede bestyrelsen til at gå sammen med andre foreninger i området for at lægge stort pres på myndighederne for at få lavere fartgrænse.
Annemarie oplyste, at dette allerede er sat i værk.

Preben (nr. 79) opfordrede til, at renoveringen betales af én gang og ikke opkræves af flere gange.

Peter (nr. 75) mente, at det er en solidarisk opgave at renovere, og at det er fint at starte opsparingen nu.

Kjeld (nr. 53) var enig i det solidariske og i at starte opsparingen nu.

Parly (nr. 41) nævnte, at der er eksempler på, at kommunen renoverer og opkræver over ejendomsskatten.
Annemarie bekræftede at bestyrelsen har forhørt sig hos kommunen om denne mulighed. Kommunen tager et gebyr på 9 % for at tage opgaven.

Leif (nr. 61) bekræftede kendskab til at kommunen kunne opkræve.

Martin (nr. 63) mente ikke, at det samlede beløb for renoveringen er voldsomt højt (2.500 kr.). Der er i øvrigt en del knækkede fliser i vængerne.

Jesper (nr. 73) vil gerne have renoveringen lavet nu, da han er bange for at beløbet stiger, hvis vi venter. Det er dyrere at lade kommunen lave det, så vi skal gøre det selv.

Parly (nr. 41) Der er huller i vejen hos ham.

Preben (nr. 79) Stamvejen er allerede revnet.

Parly (nr. 41) Det afsluttende slidlag er aldrig lagt på, da vejen blev etableret.
Annemarie fortalte, at bestyrelsen har konfronteret kommunen med dette. Kommunen har svaret, at Odense Kommune ikke skylder noget slidlag.

Peder (nr. 75) Kontingent på 450 kr. nu. Lav vejen i 2011 og opkræv resten af beløbet.

Parly (nr. 41) Kontingent på 450 kr. nu. Indhent flere tilbud og kom med en plan.

Bent (nr. 56) De oplyste priser lyder rimelige.

Formanden takkede for de gode indlæg og konkluderede: Vi ønsker et kontingent på 450 kr. nu. Bestyrelsen arbejder videre med flere tilbud og rådfører sig med Odense Kommune. Herefter indstiller bestyrelsen sin løsning til endelig beslutning på næste ordinære generalforsamling, evt. tidligere på en ekstraordinær generalforsamling.

Herefter satte dirigenten kontingentforslaget på 450 kr. til afstemning:
1 stemte nej
17 stemte ja


6. Valg af bestyrelse

Jesper Frobøse (nr. 73) og Patricia N. Jørgensen (nr. 75) blev genvalgt.


7. Valg af Suppleanter til bestyrelsen

Finn Hansen (nr. 52) blev genvalgt.

Christian Kristensen (nr. 35) blev valgt.


8. Valg af revisorer

Parly Dupont Larsen (nr. 41) og Kent Larsen Jensen (nr. 55) blev genvalgt.


9. Valg af revisorsuppleant

Vagn Mølgaard (nr. 6) blev genvalgt.


10. Eventuelt

Under eventuelt var der kaffe og kage. Under snakken kom følgende op:

Det er en flot hjemmeside, som Finn har lavet. Stor tilfredshed.

Fredskoven mellem stamvejen og Jernalderlandsbyen er meget tæt, mørk og skygger for meget. Kan vi mon få tyndet ud i den?

Projektet med å-slyngningen forløber planmæssigt. Arbejdet i øjeblikket går på, at få jordomfordelingen mellem lodsejerne på plads. Det er normalt en tidskrævende proces at få alle til at være med, men man ser stadig positivt på, at projektet kan gennemføres. For nærværende regner man med, at gravemaskinerne starter i ådalen i 2012 eller 2013.

Dirigenten takkede for god ro og orden.

Formanden takkede på vegne af bestyrelsen for de mange gode input til bestyrelsen.

Mødet hævet kl. 21:00.

Referat godkendt af Gert Krarup, dirigent, den 26.03.2010