Grundejerforeningen Store Klaus

 

 

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Store Klaus, 11.05.2010.

Referat nr. 2 / arbejdsår 2010

Deltagere: Annemarie, Jesper, Kim, Christian og Niels

Afbud fra: Patricia og Finn

Mødet blev afholdt hos Niels, nr. 77

 

1.       Godkendelse af referat:

Referat nr. 1, 2010 blev godkendt.

 

2.       Gensidig orientering:

Annemarie meddelte, at Kontaktudvalget er nedlagt. De opgaver, som Kontaktudvalget hidtil har varetaget, overgår til Borgerforeningen af Skovshøjrup, Allesø, Næsbyhovedbroby og Kirkendrup.

Vi vil fortsat påvirke arbejdet, og Annemarie lovede, at hun vil arbejde med opgaverne her.

 

3.       Status på økonomiområdet:

Kim meddelte, at der ikke er forbrugt penge siden sidste møde.

Kim sørger for, at kontingentet for 2010 sendes til opkrævning.

 

4.       Opfølgning fra arbejdsgrupper:

Niels orienterede om status på å-projektet:

Forhandlingerne med lodsejerne om omfordeling af jord omkring åen er lidt inde i dødvande. Det var forventet, at arbejdet var færdigt omkring 1. maj, og der mangler endnu aftaler med 18 lodsejere. Det betyder dog ikke, at man ikke tror, at alle indgår aftale om omfordeling. Erfaringer med andre å-projekter viser samme træghed, og man er derfor stadig optimistisk.

For at man kan påbegynde det egentlige gravearbejde i 2011, skal ansøgninger til myndigheder om tilladelser og økonomi være på plads inden 1. september. Man forcerer derfor forhandlingerne med lodsejerne nu. Hvis det ikke nås inden 1. september betyder det blot, at gravearbejdet starter i 2012.

 

5.       Planlægning af de kommende arbejdsopgaver:

Renovering af vængerne:

 Jesper kontakter Odense Kommune med henblik på rådgivning om hvad, hvordan og hvornår vængerne renoveres. Så vidt muligt deltager Christian og Niels i mødet.

Afhængig af mødets udfald kontaktes de tidligere tilbudsgivere for nærmere aftale om arbejdets udførelse.

Inden udførelse af renoveringsarbejdet, forelægges planen på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling for godkendelse.

 

 

Legeplads, petanquebane, mm:

Ønskerne for området søges indarbejdet i videst muligt omfang via vores arbejde i ådal-projektet.

 

6.       Ny mødedato:

Der indkaldes til næste møde, når der foreligger væsentligt nyt om renovering af vængerne.

 

7.       Evt.:

Intet.

  

Referent: Niels, 13. maj 2010.