Grundejerforeningen Store Klaus

 

  

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Store Klaus,

23.08.2011

Referat nr. 2 / arbejdsår 2011

Deltagere:  Annemarie, Finn, Jesper, Christian og Niels

Afbud fra: Kim og Patricia

Mødet blev afholdt hos Annemarie og Finn, nr. 52

 

 

1.       Godkendelse af referat

Referat af møde nr. 1 af 03.05.2011 blev godkendt.

 

2.       Orientering

Niels orienterede om, at den nye ådal indvies fredag den 16. september. Ådalen er ikke færdig på dette tidspunkt, men den officielle markering finder sted denne dag. Til indvielsen kommer blandt andre miljøminister Karen Ellemann. Det endelige program foreligger ikke endnu.


Finn har intet hørt fra Borgerforeningen, hvor han sidder som suppleant. Han tager kontakt for at høre hvad de laver.

3.       Status på økonomi

Der har ikke været bevægelser på vore konti siden sidste møde.

 

4.       Status på projektet vedr. vejbelægning på vængerne
Jesper orienterede om de møder og forhandlinger, der har været ført primært med Munch og NCC om vænget nr. 67-75. Der er Munch, der ser ud til at have det bedste tilbud, og Jesper arbejder videre med dem.

I starten af forløbet troede vi, at det var mulig at fræse asfalten langs fliserne ned for at det nye lag asfalt ikke lå højere end fliserne. Det viser sig nu, at underlaget ikke kan holde til det. Derfor er den rigtige løsning at hæve alle fliser og brosten for at få samme niveau på fliser og asfalt samt at få et tilstrækkeligt tykt lag asfalt. Samtidig udskiftes alle defekte fliser, og riste vendes på tværs af kørselsretning.
Jesper forhandler nu en aftale færdig med Munch. Hvis prisen overstiger de på generalforsamlingen fastlagte 90.000 kr., vil vi orientere alle beboere.

Det er stadig planen at udføre arbejdet inden vinter.

 

5.       Møde med Teknisk Forvaltning om cykelstien ved lyskrydset Store Klaus / Bogensevej
Christian har mødtes med Teknisk Forvaltning ved lyskrydset for at endevende muligheder for at forbedre regulering af specielt den cyklende trafik. Der opstår tit farlige situationer, når cykler kommer forkert kørende fra tanken mod Store Klaus.
Det blev konstateret, at skiltning og opmærkning er efter færdselsloven. Teknisk Forvaltning kan dog godt se problemet og vil overveje ændringer.
Christian følger op.

 

6.       Evt.
Husk den næste guidede tur i ådalen tirsdag den 30. august kl. 18:00 med start ved Jernalderlandsbyen.

 

 

Referent: Niels, 23.08.2011.