Grundejerforeningen Store Klaus

 

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Store Klaus,

16.02.2012

Referat nr. 4 / arbejdsår 2011

Deltagere:  Annemarie, Finn, Patricia, og Niels
Afbud fra: Kim, Jesper og Christian

Mødet blev afholdt hos Niels, nr. 77

1.       Godkendelse af referat

Referat af møde nr. 3 af 19.01.2012 blev godkendt.

 

2.       Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

3.       Status på økonomi og godkendelse af regnskab

Finn har færdigbehandlet regnskabet, som blev fremlagt. Regnskabet viser et overskud på 19.807,45 kr samt en balance på 107.882,48 kr. Den store balance skyldes, at afregning for renovering af vænget 67-75 ikke afregnes før i 2012 med knapt 90.000 kr.

Vore revisorer Parly Dupont Larsen og Kent L. Jensen godkendte regnskabet.

 

4.       Planlægning af generalforsamling
Peder Pedersen i nr. 51 har indsendt forslag til behandling om, at Grundejerforeningen Store Klaus retter henvendelse til Odense Kommune med anmodning om, at der foretages pleje af skoven i form af bl.a. en nænsom udtynding af bevoksningen med henblik på at øge sol og lysindfald til beboerne over for Jernalderlandsbyen.
Patricia er på valg og ønsker ikke genvalg. Jesper er på valg og ønsker evt. ikke genvalg da deres hus er til salg. Bestyrelsen søger at finde kandidater inden generalforsamlingen.
Suppleanterne Christian og Finn er på valg og modtager genvalg.
Annemarie kontakter emner til dirigent til generalforsamlingen.
Finn foretager fornødne indkøb til generalforsamlingen.
Niels udsender indkaldelse til generalforsamling senest søndag den 19. februar.

 

5.       Evt.
Vi vil efterlyse ideer til opgaver for bestyrelsen for arbejdet i 2012.

 

 

Referent: Niels, 17.02.2012