Grundejerforeningen Store Klaus

 

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Store Klaus,

14.06.2012

Referat nr. 2 / arbejdsår 2012

Deltagere:  Annemarie, Finn, Charlotte, Vagn og Niels
Afbud fra: Christian og Kim

Mødet blev afholdt hos Niels, nr. 77

1.       Godkendelse af referat fra sidste møde

  Referat af bestyrelsesmøde nr. 1, 17.04.2012, blev godkendt.

 

2.       Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

3.       Gensidig orientering og opsamling på diverse opgaver fra sidste møde
Birgit Bjerre Lauersen fra Odense Kommune har kontaktet Niels. Der bliver afholdt indvielse af de nye stier og søer søndag d. 23. september. ”Vores” sø skal navngives, og Jernalderlandsbyen samt Tarup Ungdomsskole deltager i festlighederne. Birgit spørger om vi vil deltage, og Niels undersøger hvad der kunne være relevant og melder tilbage.
Finn arbejder på at få Borgerforeningen i tale mht. den nye ringvejs linjeføring. Hvad gør de, og kunne vi evt. holde et møde med dem og foreningen i Villestofte om vejen.
Der står en efterladt cykel ved pumpestationen. Annemarie indleverer den til Hittegodskontoret.
På vores forespørgsel har kommunen oplyst, at fredsskoven ved Jernalderlandsbyen og øvrige beplantninger bliver udtyndet / beskåret i 2013.

 

4.       Status på økonomiområdet.
Vagn melder, at 44 ud af 47 husstande har indbetalt kontingent. Vi afventer til næste møde, hvorefter vi kontakter eventuelle manglende indbetalere.

 

5.       Drøftelse af vores nye vejbelægning.
Der er problemer med kvaliteten af den nye belægning i vænget ved nr. 67. Bestyrelsen besigtigede vænget og er enige om, at det er en reklamationssag. Charlotte tager kontakt til Munck.
På vænget er der endvidere tilstoppede kloakker. Annemarie tager kontakt til Kommunen for oprensning.

 

6.       Evt.
Kim i nr. 50 er meget interesseret i hjemmesider og internet. Han tilbyder at kigge på / forbedre vores hjemmeside, så Finn og Kim stikker hovederne sammen.

 

Referent: Niels, 16.06.2012