Grundejerforeningen Store Klaus

 

       

Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Store Klaus - Referat nr. 2

Dato for mødet: 21.04.2009

Sted: Store Klaus 77, hos Niels

Deltagere: Annemarie, Finn, Kim, Søren, Patricia og Niels

Afbud: Jesper

Referent: Niels

 

Punkt 0

Annemarie havde haft kontakt til Kurt, som er formand for kontaktudvalget fra Borgerforeningen. Hun havde inviteret Kurt til at indlede vores møde med en kort gennemgang af, hvad Borgerforeningen og kontaktudvalget er. Kurt viste sig at være en ildsjæl, og det står klart, at Borgerforeningen og kontaktudvalget er vores fælles talerør / pressionsgruppe / lobbyist mm, når det handler om at fremme vort områdes fælles interesser.

 

Punkt 1

Referat godkendt. Enighed om, at stil og omfang er passende.

 

Punkt 2

Dagsorden godkendt.

 

Punkt 3

Generel positiv oplevelse at være rundt og samle mail adresser. Ikke alle har samlet mail adresser endnu. Dette gøres snarest og de afleveres til Niels.

Overskrifter fra snakken med husstandene:

Godt med mere information, endelig sker der noget.

Samle børnene til arrangement, evt. i jernalderlandsbyen.

Legeplads.

Skt. Hans bål.

Petanquebane.

Husk det er ikke en selskabsforening.

 

Punkt 4

Kim orienterede om, at økonomien nu er samlet i Sparekassen Faaborg på 2 konti. En konto med få penge til småudgifter og en højrentekonto til pengene til vejfonden + resten. Overvejelser om at oprette en konto kun til vejfonden, så vejfonden er adskilt fra øvrig økonomi.

Kim holder løbende banken op på, at forrentninger er ok.

Besluttet at lade kontingentopkrævning foregå via banken. Herved gøres opkrævning mere ”officiel” og banken sørger for rykkere og giver indbetalingsoversigt til os.

 

Punkt 5

Besluttet at indmelde vores forening i Borgerforeningen, kontingent 100 kr. Enighed om at støtte op om Kurts arbejde i kontaktudvalget fra Borgerforeningen. Annemarie er medlem af kontaktudvalget.

Annemarie har meddelt Odense Kommune, at vi eksisterer.

Annemarie tager kontakt til Alex fra Jernalderlandsbyen med henblik på fælles møde. Her vil vi drøfte fælles fremadrettede muligheder.

Intet nyt fra hjemmesideudvalget.

Intet nyt fra legepladsudvalget. Dog er der spændende info på www.indu.dk.

Patricia & Peter i nr. 75 er fremme i skoene og har købt domænet ”storeklausodense.dk”. Endvidere har de skænket domænet til foreningen.

 

Punkt 6

Søren argumenterede for, at vi ikke skulle være for hurtige med at gå i luften med en hjemmeside. Han mener vi skal vurdere fordele/ulemper og starte med at informere pr mail/alm. post. Det blev besluttet at lægge ud med mail/alm. post. Annemarie forfatter ”nyhedsbrev”, som orienterer om bestyrelsen, vores oplevelser og overvejelser, og om hvad vi sætter i gang. Nyhedsbrevet sendes rundt på mail/alm. post. Herefter drøfter vi løbende behovet for hjemmeside.

Det blev besluttet, at hjemmesideudvalget (Søren & Finn) laver sonderinger om hjemmesider, specielt interaktive hjemmesider. Herved får vi mere viden om fordele/ulemper.

 

Punkt 7

Enighed om mødefrekvens på hver 4. uge. mødevarighed 1½, max 2 timer.

 

Punkt 8

Næste møde den 20. maj kl. 20:00 hos Patricia i nr. 75.