Ny Legeplads ved Jernalderlandsbyen
Deltagere:
Henrik Winkel Mortensen Odense Kommune
Annette Bøge Huulvej, Jernalderlandsbyen
Charlotte Eg Eisenhardt, Grundejerforeningen
Christian Kristensen, Grundejerforeningen
Sted:
Jernalderlandsbyen
Dato: 13-12-2024
Kommunen har i “Projekt Velfærdens fundament” afsat midler til etablering af nye legepladser og fornyelse af eksisterende områder i hele Odense kommune, ca 30 projekter.
Vi bliver som kontaktgruppe informeret og hørt om planer for udformning og anlæggelse i vores nærområde.
Økonomi:
Der er afsat 600.000 kr. til projektet.
Herfra skal trækkes administrationsomkostninger. Forventeligt 50.000 kr.
Kommunen drifter fremadrettet legepladsen.
Jernalderlandsbyen eller Grundejerforeningen må gerne opsætte borde, bænke og bygge en bålplads mv. Men må ikke hjælpe med selve legepladsen grundet forsikringsforhold og driftsomkostninger.
Planen foreløbigt:
Den gamle boldbane ved jernalderlandsbyen er udpeget til nyopførelse af en legeplads.
Kommunen sender først på året oplæg til mødets deltagere til drøftelse. Når vi har drøftet forslaget, sendes det videre til et antal entreprenører, som herefter sender deres bud via omvendt licitation.
Modellen ”omvendt licitation” anvendes når Bygherre har en låst økonomi. Så er det den bydende part som fremlægger et forslag ud fra Kommunens fastsatte rammer.
Herefter vælges det bedste projekt ud fra nogle fastsatte kriterier.
Entreprenørerne er valgt ud fra tidligere projekter og kan sætte særlige pladser op i forhold til særlige krav og ønsker. Legepladsen ved jernalderlandsbyen tænkes opført i mytologisk eller nordisk tema.
Medio Marts måned tænkes tilbud at skulle vurderes og høringsprocessen kan begynde.
En nabohøring vil blive afviklet over foråret. Selve projektet med den endelige godkendelse, forventes opført hen over sommeren 2025.
Bestyrelsen melder mere ud efterhånden som informationerne kommer og projektet udvikler sig.