Referat af ordinær generalforsamling 2015

Afholdt d. 17. marts 2015, på adressen Store Klaus 77.

Til generalforsamlingen var fremmødt 15 personer repræsenterende 12 husstande.

Formanden Annemarie Hansen bød velkommen.

Afvikling af generalforsamlingen forløb således:

  1. Valg af dirigent.
    Forsamlingen valgte Gert, nr 81, til aftenens dirigent.
    Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.

    – Valg af stemmetællere.
    Dirigenten udsatte dette valg til senere, hvis der blev brug for stemmetællere.
  1. Beretning v/ formanden Annemarie Hansen.
    Formanden aflagde beretning om årets forløb i foreningen. (Se vedlagte Beretning 2014).

    Parly, nr 41, berettede, at der tidligere har været planer om støjvold mod Bogensevej. Endvidere savnede han bedre oprydning efter kommunal beskæring af buskadser.
    Forsamlingen godkendte formanden beretning.
  1. Fremlæggelse af regnskabet til godkendelse v/ Vagn Mølgaard.
    Kassereren gennemgik regnskabet, som tidligere er udsendt.
    Forsamlingen godkendte regnskabet.
  1. Forslag til behandling:
    – Ingen indkomne forslag.
    – Fra bestyrelsen ingen forslag.
    Dirigenten konstaterede, at der ikke var forslag til behandling.
  1. Fastsættelse af kontingent.
    – Bestyrelsen foreslår uændret 800 kr.
    Forsamlingen vedtog uændret kontingent på 800 kr.
  1. Valg af bestyrelse.
    – På valg er: Annemarie Hansen, nr. 52, modtager genvalg.   Blev valgt.
    Charlotte Eisenhardt, nr. 50, modtager genvalg.   Blev valgt.
    Niels Pedersen, nr. 77, modtager genvalg.   Blev valgt.
  1. Valg af suppleanter.
    – På valg er: Henrik Harbo, nr. 89, modtager ikke genvalg (flytter fra Store Klaus)           Erik Meyerhoff, nr. 54, modtager genvalg.    Blev valgt.
    Som ny suppleant blev Claus Marmann, nr 33, valgt.
  1. Valg af revisorer.
    Parly , nr 41, og Kent, nr 55, blev genvalgt.
  1. Valg af revisorsuppleant.
    Som ny revisorsuppleant valgtes Finn, nr 52.

  2. Orientering om ”NaboHjælp”.
    Charlotte, nr 50: Orienterede om ”Nabohjælp”, se vedlagte folder. Forsamlingen var positiv, og det besluttedes at opsætte 2 ”Nabohjælp”-skilte ved stamvejen ved hhv. Jernalderlandsbyen og ved pumpestationen ud for det lille vænge. Alle opfordres til at deltage i ordningen.Forsamlingen uddelte ros til Kim, nr 50, for hans håndtering af vores hjemmeside.Forsamlingen besluttede, at der laves et velkomstbrev til nye tilflyttere. Brevet vil blive lagt på hjemmesiden, således at naboer og andre kan udskrive det derfra og levere det som velkomst til området og foreningen.

    Christian, nr 35: Oplyste, at Jernalderlandsbyen holder åbent hus d. 18. april, se mere på vores hjemmeside.Christian, nr.35: Hjertestarter – har snakket med Jernalderlandsbyen, der allerede har en, vi kan bruge.Der er skiltet til, hvor den hænger. Den er placeret indenfor, så man skal slå ruden i stykker, for at få fat i den. Man kan hente en app, der viser, hvor der generelt er opsat Hjertestartere. Mere INFO på http://www.hjertestarter.dk og http://trygfonden.dk (søg på hjertestarter).

    Dirigenten takkede for god ro og orden, og forsamlingen fortsatte kaffedrikningen og hyggede.

Ref. Niels, nr. 77.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

Formand           Annemarie Hansen, nr. 52
Kasserer           Vagn Mølgaard, nr. 67
Sekretær          Niels Pedersen, nr. 77
Medlem            Charlotte Eisenhardt, nr. 50
Medlem            Christian Kristensen, nr. 35
Suppleant        Erik Meyerhoff, nr. 54
Suppleant        Claus Marmann, nr. 33

Dette indlæg blev udgivet i Generalforsamling. Bogmærk permalinket.