Information om asfaltudbedring

Kære Store Klaus-Beboere,

Grundet utilfredshed med overfladen på dele af vores asfalt, vil Munck Asfalt, som det fremgår af nedenstående mail, udlægge bitumen samt stenmel i indeværende uge – såfremt vejret holder.

Der kan køres på forseglingen umiddelbart efter udlægning.

Hej Charlotte                                                                                                                                          21.09.2012

Vi har planlagt at udføre forseglingen i løbet af næste uge.

Vejrudsigten ser dog ikke for lovende ud, da forseglingen helst skal udføres i tørvejr, det er derfor lidt svært at sige hvad dag de kommer.

Jeg forventer ikke at arbejdet tager mere end en times tid, og jeg går ikke ud fra at der holder biler parkeret i det pågældende område, så det skulle ikke give nogen gener.

Med venlig hilsen
Munck Asfalt a/s
Christina Palm Toft

Fra tidligere mailkorrespondance med Christina Palm Toft fremgår det at:

Skaderne opstår på varme sommerdage, hvor asfalten kan blive over 50 grader varm, så er belægningen særlig følsom overfor vridskader ved skarpe drejninger, samt indtryksmærker fra parkerede køretøjer. Dette er specielt kritisk for nyudlagte belægninger, der stadig er helt sorte og godt kan være lidt klæbrige. Fænomenet vil aftage over tid i takt med at belægningen hærder op.

Pr. kulance vil Munck asfalt tilbyde at forsegle vridskaderne. Dette gøres med bitumen, som afstrøs med stenmel. Det skal dog bemærkes at sådan en forsegling vil fremstå meget tydligt på belægningen, men dette er også noget som med tiden vil udligne sig.

Vridskaderne er ikke noget som har betydning for belægningens bæreevne, og med en forsegling vil det heller ikke forringe levetiden.

Jeg kan opfordre Jer til at bede brugerne af vejen/vendepladsen om at de ikke drejer på rattet mens bilen holder stille. (Gælder også skraldemanden m.m. som kommer med større køretøjer).

 

Jeg håber at dette tiltag vil give et tilfredsstillende resultat.

På vegne af Bestyrelsen,
Charlotte Eg Eisenhardt, Store Klaus 50 

Dette indlæg blev udgivet i Vejudvalget. Bogmærk permalinket.